Varme eller kulde? Sådan vælger du det rigtige

Det er det spørgsmål, vi oftest får: hvornår skal jeg bruge varme, og hvornår skal jeg bruge kulde? Der findes en enkel regel, som dækker de fleste situationer – og så er der nuancerne. Her får du begge dele.

Den korte regel

Kulde til det nye, hævede og varme. Varme til det gamle, stive og trætte.

Kan du huske den, er du nået langt. Resten er detaljer.

Hvad varme gør ved kroppen

Varme får blodkarrene til at udvide sig. Det øger blodgennemstrømningen i området, gør bindevæv og muskulatur mere eftergivelige og sænker ofte den beskyttende spænding, kroppen lægger omkring et ømt sted. Derfor føles det lettere at bevæge sig efter varmebehandling – og derfor giver det mening at bruge varmen før du skal bevæge dig eller lave dine øvelser.

Varme passer til:

• Stive muskler og led
• Muskelømhed dagen efter træning
• Spændinger i nakke, skuldre og lænd
• Længerevarende gener uden hævelse
• Optakt til bevægelse og udstrækning

Hvad kulde gør ved kroppen

Kulde gør det modsatte: blodkarrene trækker sig sammen, og nerveledningen i området sænkes. Det kan dæmpe hævelse og gøre en akut smerte mere udholdelig i det første døgn eller to.

Kulde passer til:

• Friske forstuvninger og slag
• Områder der er hævede, varme eller irriterede
• De første 24–48 timer efter en akut skade
• Et enkelt, irriteret punkt efter træning

Tvivlstilfælde – og hvad du gør

Situation	Svar
Jeg ved ikke, om det er hævet	Sammenlign med den anden side. Er der forskel i omfang eller varme, så start med kulde
Det gør ondt både morgen og aften	Varme om morgenen til stivheden, vurdér om aftenen efter hvordan dagen har været
Skaden er tre uger gammel, men gør stadig ondt	Varme – den akutte fase er forbi
Begge dele føles godt	Så brug begge dele. Kontrastbehandling er en mulighed
Ingen af delene hjælper efter en uge	Få det vurderet af en fagperson

Kontrastbehandling: skiftevis varme og kulde

Ved længerevarende gener bruger nogle en vekslen mellem de to – typisk 3–4 minutter varme, 1 minut kulde, gentaget nogle gange. Tanken er at skabe en pumpeeffekt i vævet. Dokumentationen er blandet, men det er ufarligt at prøve, og mange oplever at det føles godt. Afslut med varme, hvis målet er bevægelighed; med kulde, hvis der er tendens til hævelse.

Hvor længe, hvor ofte?

• 15–20 minutter ad gangen for både varme og kulde
• Pause mellem behandlingerne, så huden kommer tilbage til normal temperatur
• Behageligt – ikke så varmt eller koldt at det gør ondt eller giver mærker
• Flere gange dagligt er uproblematisk for de fleste

Hvornår du ikke skal bruge nogen af delene

• På beskadiget, irriteret eller inficeret hud
• Mens du sover
• På områder med nedsat følesans – du mærker ikke, hvis det bliver for meget
• Ved feber sammen med et hævet, varmt led – det skal ses af en læge

Har du diabetes, kredsløbssygdom, nedsat følesans eller er gravid, så tal med din læge, før du bruger varme- eller kuldeterapi.

Ét apparat frem for to løsninger

I praksis er den største forhindring sjældent, at man ikke ved, hvad man skal bruge – det er, at det rigtige ikke er ved hånden. Varmepuden ligger i skabet med en ledning, der ikke rækker, og gelposerne i fryseren er optøede. ArcticHeat™ samler begge dele i ét trådløst apparat, der skifter mellem varme og kulde med et tryk og spændes fast med en justerbar rem – så det, der virker, også er det, der er nemmest at gøre.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge varme og kulde samme dag?

Ja. Mange bruger varme om morgenen til stivhed og kulde om aftenen på et irriteret område.

Hvad hvis jeg vælger forkert?

Som regel sker der ikke andet, end at det ikke hjælper. Den væsentligste undtagelse er varme på en frisk, hævet skade – der kan varmen forværre hævelsen.

Hvor længe før jeg mærker noget?

De fleste mærker en forskel undervejs i behandlingen eller kort efter. Effekten er lindrende og midlertidig – det er bevægelse og gradvis belastning, der flytter noget på sigt.